NADA-øreakupunktur !
 
NADA-øreakupunktur bruges som supplement til andre behandlingsformer, som dermed giver større udbytte. Terapien har sin rod i TKM = traditionel kinesisk medicin, som behandler kroppens energibaner.
 
Akupunkturpunkterne er en åbning til kroppens Qui = energi. Her frigives kroppens egne endorfiner og dopamin. Dette medfører en både fysisk og psykisk afspænding i kroppen. NADA gives til akutte symptomer samt forebyggende, er bivirkningsfri og kan ikke overdoseres. Der kan evt. opstå lidt hovedpine, men da tages nålene ud. Oftest vil behandlingen føles afslappende og ofte falder klienten i søvn. Der kan evt. føles en varme, kuldefornemmelse eller snurren i øret eller kroppen, hvilket er helt normalt. Virkningen varer ca. 24 timer. Kan gives daglig, men behovet falder efter et par uger.
 
I starten blev NADA specielt brugt til psykiatriske tilstande som: angst, aggressiv adfærd, psykisk uro, ADHD, depression mm. Nu bruges den imod alle tænkelige ubalancer som f.eks.: søvnproblemer, koncentrationsbesvær, fysisk uro, stress, mareridt, rysten, sveden, smerter, træthed, hovedpine mm.
 
Behandlingen svækkes af kaffe og tobak.
 

Metoden består af at placere højst 5 nåle i hvert øre plus evt. 1 eller 2 mere. De sidder i øret, i ca. 45 minutter. På klinikken sidder de i under hele zoneterapibehandlingen, hvor De ligger på en briks og slapper af.